Golf er et populært spil som mange ynder at spille i deres fritid. Spillet er populært i alle aldersgrupper, ung såvel som gammel.

Den traditionelle udgave af golf er en seriøs og krævende spilform, hvor du skal gennemgå et begynderkursus for at komme i gang. Her får du undervisning i basal svingteknik og regelundervisning. Golf bliver i sin traditionelle udgave spillet på en stor golfbane med 18 huller. Afhængig af hvor mange spillere der er, kan en runde golf sagtens tage flere timer.

Der findes andre variationer af golf, som er mere uformelle, mindre tidskrævende, og som er bedre egnet til afslappende samvær med venner og familie.

Der findes mange variationer af golf

Den traditionelle udgave af golfspillet er en seriøs fritidsbeskæftigelse, som mange danskere i alle aldersgrupper dyrker på hobbyplan. Der findes nationale turneringer for amatørspillere, som der trænes op til på samme måde som i forbindelse med andre sportsgrene.

Golf er en fritidsbeskæftigelse, man kan bruge mange timer på. Det er ikke kun spillet på banen, som er i fokus. Det er ligeså vigtigt at arbejde med teknik og fysik. Eftersom der tilbringes mange timer på både golfbanen og driving range (træningsbane), er der mange kammerater, ægtefæller og kollegaer, som vælger at spille sammen. Dette kan være en god måde at mødes på for både at få anledning til at snakke og bruge tid sammen, men også for at dyrke sport.

Med tiden har golfspillets popularitet givet anledning til flere afledte spil. Flere af disse har også opnået en ganske stor udbredelse.

Overordnet findes der følgende udgaver af spilformen:

  • Traditionel golf (som beskrevet ovenfor)
  • Minigolf + toiletudgaven
  • Disc golf
  • Fodboldgolf
  • Brætspil

Minigolf

Hvis du ikke er til det seriøse og forpligtende aspekt ved golf, kan det være, at minigolf er det rette for dig. Dette findes i mange danske forlystelsesparker og sommerferieområder i Danmark.

Den store fordel ved mini-versionen af golf er, at det er en mindre bane, som gør det mere effektivt at gennemføre en runde. Der er heller ikke ligeså skrappe krav til regelsættet, hvilket gør det muligt for alle at gå i gang med et sjovt og uforpligtende spil. Den traditionelle golf kræver, at du har et stort omfang af udstyr og tilbehør i form af køller, jern, putter, driver, bolde og tees.

I minigolf har du kun et jern, du skal bruge. Alle kan være med til at spille mini-versionen.

Som sjov gadget kan du finde en spilversion til toilettet. Dette kan være den underholdende gave til entusiasten, som i forvejen spiller den traditionelle golfudgave. Her skal ’banen’ placeres omkring toilettet, og der skal bruges et minijern til at slå bolden i hul (ikke toilettet) på banen.

Disc golf

En anden populær sport, som baserer sig en del på golfspillet er disc golf. I disc golf bruger man dog hverken køller eller golfbolde, men derimod en frisbee og sin arm til at kaste med. I stedet for at få bolden i et hul i jorden, som i golf, skal man i disc golf ramme et disc golf mål (en form for kurv) for derved at score point.

Disc golf egner sig ligesom golf både som et fritidsspil blandt familie og venner eller som et spil, hvor man dyster på et mere seriøst plan.

Fodboldgolf

En anden art af golf, som er blevet vældig populær de senere år er spillet fodboldgolf. Her er golfkøllen og golfbolden afløst af en fodbold, som du sparker til. Men ellers er grundidéen egentlig den samme som i traditionel golf: Du skal forcere nogle forhindringer, komme igennem banen for så til sidst at skyde bolden i hul.

Golf som brætspil

Golf findes også som brætspil, som gør det muligt på en sjov måde at få styr på reglerne til spillet. Dette kan være en god måde at øve og træne regelsæt på. Her deltager der 4 spillere som i den traditionelle udgave, og med kort og terninger spilles der på en bane på brættet. 

Hvad får jeg ud af at spille golf?

Afhængig af hvilken udgave af golf du spiller, kan du få mulighed for at træne præcision, koncentration og kondition/fysik. Den traditionelle udgave er et konkurrencespil, hvor din fysiske præstation er mindst ligeså betydningsfuld som dine mentale egenskaber til at bevare ro og fokus.

Det sociale aspekt har også stor betydning i spillet i både den traditionelle golf såvel som i de øvrige udgaver. Du vil som oftest altid gå sammen med mindst én anden spiller, og på en runde kan I komme langt omkring med dialog og samtale. Når I går fra hul til hul, er der nemlig ofte tid til lidt god snak.

De etablerede golfklubber i Danmark gør meget for at pleje sammenholdet internt i klubben. Der er stort set garanti for at få relationer på tværs af aldersgrupper og køn.

Spiller man et af spillene med familie og venner er der desuden sikkerhed for masser af godt socialt samvær, mens man dyster om hvem i feltet, der skal være den ukronede golfkonge – eller dronning. i

Disclaimer